Restaurant Grønnegade

13. marts 2017

En god måde at starte ugen på, er i godt selskab på Restaurant Grønnegade og med et glas champagne 🙂

IMG_0356

Vi havde bestilt bord via EarlyBird og kunne se frem til 3 skønne retter. Sammen med lidt brød fik vi dog også en lille appetizer som bød på confiteret kartoffel og skræl med malt og confiteret kapers og radiser. En lækker mundfuld og jeg synes altid det trækker op når man får små ekstra retter 🙂
IMG_0358Til forret fik vi laksetatar med stenbidderrogn, hø fløde og ramsløg. Det var super lækkert og smukt anrettet. Ramsløg er bare en skøn nordisk ting og det hele komplimenterede hinanden rigtig godt.

IMG_0360

Hovedretten var værd at dø for 🙂 Okse med trompetsvampe, roscoff løg og Madeira sauce. Saucen smagte som at den havde kogt ind i flere timer. Kødet var perfekt. Virkelig lækker ret.IMG_0362

Som sagt elsker jeg de små ekstra retter og dem får man på Grønnegade. Vi havde bestilt kaffe og dertil fik vi et par petit fours OG en PRE-DESSERT. Fantastisk koncept 🙂 Specielt når den består af en creme brulee!
IMG_0364

Og da man så følte man var ved at være meget mæt af 2 retter plus diverse kommer desserten på bordet. Chokolade med lakridsmousse og citronsorbet. Ikke nok med at den var utrolig smuk med guld, men den var så lækkert. Den havde det hele. Chokolade, lakrids, sorbet og jeg var så ked af at jeg måtte levne, for det smagte fantastisk. Rigtig gode kombinationer for at det ikke blev for fedt, sødt eller frisk.IMG_0365

Altid en god aften på Grønnegade og sindssyg lækker mad. Jeg kan tydeligt huske hvorfor jeg gav dem 9 stjerner sidst. Og derudover er servicen enormt opmærksom og rigtig sød.

Tror altså ikke der går længe før mit næste besøg!


9. oktober 2014

Jeg har mange gange fået anbefalet Restaurant Grønnegade så jeg har længe glædet mig til besøget. Jeg fandt restauranten på siden EarlyBird hvor man fik 7 serveringer for 397 kr. Det var jo næsten for godt til at være sandt, så vi slog til 🙂

Jeg elsker stemningen når man træder ind på restauranten! Små fine borde, mustensvæg og stearinlys sætter hurtigt én ind i den charmerende franske stemning.

image

Bordene er dækket super enkelt, men samtidig meget moderne og elegant. Og vi bliver straks efter at have trådt ind af døren, modtaget af en smilende tjener som sørger for et glas champagne til os.

IMG_5005

Den første servering er en lille appetizer bestående af en makrel-mousse i malt. En meget kraftig og smagfuld fisk, men en super lækker ret med lidt løg og mayo til at binde det sammen. Til maden blev serveret et lyst brød og et malt brød.

IMG_5006

Første forret var jordskokkesuppe med kammusling, bacon og kørvel. Suppen var cremet og smagte simpelthen himmelsk. Godt krydret og kammuslingen var meget veltilberedt.

IMG_5008

Den næste ret stod på rødtunge, confiteret letrøget kartofler samt blåmusling. Igen væltede der et brag af smagsoplevelser ved hver skefuld og selv de små kartoffelchips gav et lille twist med deres sprødhed.

IMG_5009

Derefter stod den på kylling med revet foie gras de canard, majs og polenta. På toppen sprødt kyllingeskind.

IMG_5011

Jeg valgte lige at løfte sløret, så I kunne se selve retten 🙂 Jeg synes at majsene var et friskt pust til retten. Kyllingen faldt næsten fra hinanden når man skar i den. Ja, endnu engang kunne jeg ikke få hænderne ned. Det smagte så lækkert!

IMG_5012

Hovederetten bød på kalv som var tilberedt ved 56 grader, skank, marvsauce, skorzonerrødder og rosmarin. Jeg kan næsten ikke andet end at gentage mig selv. Lækkert, mørt, sprødt og enormt smagfuldt. Jeg var meget overrasket over den lækre cremede marvsauce.

IMG_5015

Som en pre-dessert fik vi serveret creme brulee på grøn te.

MUMS!!!!!!

IMG_5017

Den sidste og endelige ret (nøj jeg var mæt på dette tidspunkt) bestod af Blomme, frossen karamel, mørk chokolade og vanilje is.

IMG_5019

Tjeneren hældte herefter varm karamel over retten.

IMG_5020

Og som I kan forestille jer, smeltede chokoladen ….

IMG_5021

… og til syne kom en lille kugle vanilje is. Min veninde synes det var helt fantastisk (jeg havde desværre set tricket hos Gordon Ramsey), men lækkert var det. Jeg var nok mest oppe og køre over det frosne karamel som simpelthen smagte alt for godt. Så selvom man var stopmæt kørte man bare videre fordi det smagte så godt 🙂

IMG_5022

Alt i alt, en enormt skøn aften på Restaurant Grønnegade. Jeg var meget positiv overrasket og jeg synes der var en god sammenhæng mellem maden, servicen, hyggen og i det hele taget kvaliteten af alt det førnævnte.

DERFOR uddeler jeg også en af de meget sjældne høje karakterer. For det fortjener de!

Restaurant Grønnegade – 9 stjerner

Restaurant Grønnegade
Grønnegade 39
1107 København K

icon-car.pngKML-LogoFullscreen-LogoGeoJSON-LogoGeoRSS-Logo
Restaurant Grønnegade

indlæser kort - vent venligst...

Restaurant Grønnegade 55.681609, 12.583306 Restaurant Grønnegade

Skriv et svar