Scarpetta – Cofoco

Scarpetta er en del af Cofoco-familien og findes to steder i København. Én på Islands Brygge og en på Nørrebro. Jeg snuppede den på Nørrebro 🙂

Scarpetta er italiensk og har både en 5-retters menu eller a la carte. Menuen lød skøn og som i hele kæden, så er det billigt og vi plejer ikke at blive skuffet. Menuen koster 250 kr. for 5 retter i forret-størrelse.

Stedet er enormt hyggeligt med store vinduespartier og de klassiske y-stole fra Wegner og man bliver straks budt velkommen af smilende tjenere.

IMG_5244

Første ret “Røget torsk med mascarpone, mandler, hvedekerner og blomkål”.

Jeg kunne virkelig godt lide den sprøde blanding af mandler, blomkål og hvedekerner, som spillede godt med den lidt fede mascarpone. Umiddelbart smagte torsken ikke så meget igennem og retten kunne godt have brugt lidt ekstra salt. Men ellers lækkert.

IMG_5245

Anden ret bestod af “Jomfruhummersuppe med stikkelsbær og fennikel”. Den største fejl ved denne ret, var mængden. Mums. Cremet, blød og skøn smag. Jeg må dog indrømme, at deres stikkelsbær for mig mindede mere om en vindrue der var faldet i suppen ved en fejl end lækkert. Den var meget sur i forhold til suppen som ellers er helt fantastisk. Jeg synes at fenniklen gav et godt twist af syrlighed og dette var rigeligt. Ingen stikkelsbær til mig.

IMG_5249

Halvvejs blev vi præsenteret for “Safranrisotto med braiseret kalv og gremolata”. Selvom forrige ret var min klare favorit denne aften, lå denne tæt på. Det er nu også sjældent man bliver skuffet hos Cofoco 🙂 Jeg elskede de mange urter på toppen og det saltede kalv spillede godt med den cremede risotto.

IMG_5250

Fjerde ret duftede lidt af jul og bød på “Andelår med knoldselleri-trøffelpuré og rødbede”. Min version dog uden rødbede. En god blanding af salaten med en syrlig vinagrette og så anden. Lækkert.

IMG_5254

Til dessert havde vi fravalgt kagen og tilvalgt deres lækre oste.

IMG_5257

Alt i alt en skøn aften på Scarpetta med lækker mad og god stemning. Som jeg skrev tidligere, kan man ikke gå fra Cofoco’s restauranter uden man er mæt, glad og tilfreds 🙂

Scarpetta – 6 stjerner

Scarpetta Nørrebro
Rantzausgade 7
2200 København N

icon-car.pngKML-LogoFullscreen-LogoGeoJSON-LogoGeoRSS-Logo
Cofoco - Scarpetta Nørrebro

indlæser kort - vent venligst...

Cofoco - Scarpetta Nørrebro 55.685423, 12.552390 Cofoco - Scarpetta Nørrebro

Skriv et svar