Tapas G

På en regnfuld fredag, besøgte jeg Tapas G. Stedet ligger ved Gråbrødretorv og indbyder med rød-ternede duge, små tætte borde og god vin.

Jeg bestilte Tapastallerken 1 og et glas Cava til fejre fredagen med.

IMG_2530

Min tallerken bestod af (fra højre af):

Baguette med iberisk skinke

Varmrøget laksemousse med caviar

Sæsonens stegte grøntsager med friske urter

Gedeost med rødvinssyltede tranebær

Mørbradmedaljon med trøffelpasta og spejlæg

Jeg synes det var en rigtig fin tallerken og specielt laksen og gedeosten var rigtig lækker. Må indrømme at jeg synes det var lidt tamt med baguetten og de stegte grøntsager. Det virkede til at noget af tallerken bare var “fyld” for at få det til at se ud af mere.

Som I også kan se på billedet, blev der udelukkende serveret hvidt brød. Og selvom det smagte fint, manglede der bestemt lidt mere variation. Vi skriver 2014 og alle snakker mørkt eller groft brød. Dette ville bestemt også have komplimenteret retterne. Jeg synes ellers det efterhånden er sjældent at man finder plain hvidt brød på restauranterne mere. Det er en super god udvikling.

Derudover skal det siges, at selvom vi sad og hyggede os med et glas vin, gik der 25 min fra vi bestilte til maden kom. Det synes jeg personligt er alt for lang tid.

Servicen på Tapas G, var ok, men ikke mere end det. Jeg savnede lidt mere smilende tjenere og en interesse i om maden smagte os. Men min fornemmelse er, at alt er meget afslappet derinde, så måske det bare er stilen…

Så alt i alt, selvom maden var lækker kan jeg desværre ikke give dem særlig mange stjerner. Men kommer dog gerne igen hvis det skulle vise sig, at have ændret sig til det bedre.

Tapas G: 4 stjerner

Tapas G
Kejsergade 2
1155 København K

icon-car.pngKML-LogoFullscreen-LogoGeoJSON-LogoGeoRSS-Logo
Tapas G

indlæser kort - vent venligst...

Tapas G 55.680158, 12.575504 Tapas G

 

Skriv et svar