Madklubben Admiralgade – nu lukket

18. april 2015

Den sikre vinder hver gang. Billigt og lækkert, så jeg hev min veninde med på en af mine yndligssteder 🙂

Jeg startede med en lækker “Oksetatar med trøffel, asier og rugbrød”. Mayonnaisen var salt og helt fantastisk. Stykkerne af okse var rustikke og asierne gav et syrligt spil. Det var en skøn forret med de sprøde rugbrød på toppen.

IMG_6244Til hovedret faldt vi for dagens deler som bestod af “Lammeculotte med kartoffelmos, rødvinssauce og sæsonens grøntsager”. Grøntsagerne bød på stegt spidskål, stegt brocolli, syltede løg og hvidløg, selleri-creme samt cous cous.

Hvor skal man starte? Det hele så super lækkert ud, så lad os starte med kødet. Rødt, skønt og fyldt med saft og smag. Tjenerne var så sød at hjælpe os med at skære det ud 🙂 Kartoffelmosen var fyldt med smør, men røv god! Rødvinssaucen var skummet op, men fed og lækker. Bortset fra den syrlige cous cous var grøntsagerne sprøde og passede godt til resten af herlighederne.

IMG_6248

Som dessert hoppede jeg på den friske “Kærnemælksmousse med blodappelsinsorbet og hvid chokolade”. Efter al det lækre mad var det en god forfriskende dessert.

IMG_6250Altid en dejlig aften på Madklubben Admiralgade. Det forbliver altså min favorit indenfor Madklubben. Stedet er rigtig hyggeligt og maden er toplækker.


30. januar 2015

I julegave havde vi modtaget et gavekort til skønne Madklubben. Selvom jeg utroligt gerne ville have prøvet de nye restauranter i familien, så endte vi efter min kærestes ønske på hyggelige Admiralgade.

IMG_5639

Fredag aften skal fejres med bobler og jeg er helt vild med Madklubbens cava. Den er boblende sprød og prisen meget overkommelig.

IMG_5632

Til forret sprang jeg ud i noget nyt (for mig 🙂 ) Jeg havde for nyligt smagt blåmuslinger for første gang og min horisont åbnede sig endnu engang. Derfor bestod forretten på “Blåmuslinger i citrongræs, ingefær og kokos”. Det var simpelthen for lækkert. Bare duften var nok til at gøre enhver lækkersulten. Jeg var meget overrasket over hvor meget mad der faktisk var i det. En skøn oplevelse og jeg var evigt taknemmelig for den vådserviet der hørte til 🙂

IMG_5634

Til hovedret fik jeg serveret “Perlehønebryst rullet i svampefars”. Til trods for at det ikke ser ud af meget på tallerkenen (i forhold til min kæreste der sad med sin 360 grams Rib-eye) , mættede det helt ufatteligt. En blød, lækker og frisk ret.

IMG_5636

Til dessert hoppede jeg på “Øllebrød med frossen fløde”. Jeg må indrømme, at de versioner af øllebrød jeg tidligere har smagt plejer at være lidt sødere i smagen. Det blev meget tungt og den frosne fløde synes jeg faktisk ikke smagt af særlig meget. IMG_5637Som altid går jeg altid dejlig tilfreds og mæt fra Madklubbens restauranter uden at føle at jeg er blevet ruineret. En skøn fornemmelse! Jeg savner deres koncept med at man brygger sin egen kaffe, men jeg forstår godt årsagen i at det tager for lang tid samt at hvis man ikke får det gjort rigtigt, ender man ikke med den lækre kaffe som Admiralgade får leveret fra kaffestedet lidt længere nede af gaden.

En sidste ting jeg også savner, er den “obligatoriske”. Heldigvis kan man stadig få den på Vesterbro, men det er bare den perfekte afslutning, så tilbage på kortet med den! 🙂


17. november 2014

Madklubben! De burde næsten have en sektion for sig selv. De har en speciel plads i mit hjerte og jeg synes da også at jeg har prøvet dem en del gange og er stor fan.

Min favorit pt. er klart Admiralgade! Det virker mindre og meget mere hyggeligere end de andre restauranter. Det ligger super centralt og konceptet med at dele tilbehør og sauce er lige mig. Så kan man smage lidt af det hele 🙂

IMG_1867

Min forret: Tuntatar

IMG_1865

og min kæreste fik almindelig tatar. Man kan roligt sige at vi begge to var tilfredse. Som sagt er jeg total forrets-pige så jeg kunne sagtens bare nøjes med forretter hele middagen igennem 🙂

IMG_1866

Til hovedret havde vi bestilt entrecote. Både bøffen og tilbehøret var super lækkert. Tilbehøret bestod af knuste kartofler, lynstegt blomkål med mandler og lynstegt spidskål samt en meget meget god sauce der smagte af at have småsimret i flere timer.

IMG_1868

Til afsutning en af mine favoritter. Crème brûlée!

IMG_1869

En anden ting jeg synes er rigtig fint på Admiralgade er at da vi bestilte kaffen var vi selv med til at “brygge” den. Det gør det hele meget charmerende og der går ikke lang tid før jeg skal besøge dem igen.

IMG_1870

Faktisk var jeg så vild med deres kaffekopper, at jeg nu selv ejer 8 stk. fra Le Creuset 🙂


 

14. marts 2014

Efter mit sidste besøg på Madklubben Admiralgade var jeg så glad at jeg måtte have veninderne med derind!

Det er klart den hyggeligste af Madklubben 🙂

IMG_2596

Efter et skønt glas bobler, sprang vi direkte til forretten. Sidst jeg besøgte Admiralgade fik jeg deres lækre tuntatar, så jeg havde faktisk lidt problemer med at beslutte mig for denne gangs forret. Jeg er ikke den store fan af skaldyr eller normal tatar (der var blåmuslinger og hummer på menuen), så jeg endte med en “Rustique” som bestod af Pâte de campagne og fennikelsalami.

IMG_2598

Til hovedret havde vi valgt at dele en smørmør braiseret kalveskank – glaseret – vendt i citronskal og urter med kalveglace. Der var rigeligt kød og selvom vi var lidt skræmte af selv at skulle skære kødet, var det så mørt at tjeneren vidste at vi blot kunne sætte kniven ned og så faldt det hele fra hinanden. Enormt lækkert. Tilbehøret bestod af en hjertesalat med dressing, stegt spidskål med løg og rødbeder (jeg bryder mig desværre ikke om rødbeder), men til gengæld elsker jeg spidskål og sjovt nok, stod spidskål også på menuen sidst. Saucen var blød og lækker og komplimenterede kødet rigtig fint.

IMG_2600

IMG_2604

Til desserten havde jeg overtalt mine veninder (og tjeneren) til at vi skulle have kaffe. Normalt når man bestiller flere personer kommer det i en normal stempelkande, men jeg syntes det var så hyggeligt sidst at man kunne brygge sin egen kaffe. Så det fik vi lov til. Det er super charmerende at se vandt dryppe igennem og kaffen er helt fantastisk (og kommer nede fra hjørnet når man sidder og kigger ud igennem vinduet).

IMG_2605

Til dessert havde jeg valgt osten. Jeg ved faktisk ikke hvad den hed, men tjeneren forklarede at den var hen mod prima donna, og der er jeg altså solgt. Den var lidt blødere, men smagte rigtig godt. Med en gorgonzola og et sprødt stykke knækbrød var aftenen fuldendt.

IMG_2606

Vi fik brugt hele vores “tid” hos Madklubben og det er stadig ikke sidste gang jeg har besøgt dem.


Madklubben Admiralgade – 8 stjerner

Madklubben Admiralgade
Admiralgade 25
1066 København K

icon-car.pngKML-LogoFullscreen-LogoGeoJSON-LogoGeoRSS-Logo
Madklubben Admiralgade

indlæser kort - vent venligst...

Madklubben Admiralgade 55.677633, 12.582331 Madklubben Admiralgade

Skriv et svar