Chai Wong

Det asiatiske spisehus som er en af københavnernes yndling – det må da prøves! 🙂 Specielt når det samtidig er i “kæde” med Kiin Kiin og RiceMarket. Jeg havde faktisk bestilt bord her til min fødselsdag i februar, men aflyste desværre da jeg fandt et tilbud til Formel B, MEN nu havde jeg fundet en veninde som var frisk på at prøve det.

IMG_6446
Jeg har altid haft øje for deres “Senge” borde, men efter en del overvejelse valgte jeg nu at holde mig til et almindeligt bord og dette var jeg faktisk ret glad for. Selvom det nu ser hyggeligt ud, ville jeg nok have svært ved at indtage bl.a. suppe liggende, men hyggeligt ser det nu ud 🙂

IMG_6445Da min veninde var forsinket blev jeg straks tilbudt lidt at drikke og et glas vin kan man vel altid lige starte ud med. Vinen var rigtig fin, men det var svært ikke at smile lidt når tjeneren sagde “Værsgo, et lille glas vin” og derefter satte et glas der lignede lidt en balje vin 🙂

IMG_6447Stedets indretning er hyggelig og personalet imødekommende. Man er ikke i tvivl om, at det er asiatisk.

Da min veninde dukkede op, valgte vi at slippe for de mange beslutninger og bestilte menuen “Family style” til kr. 295 kr. for syv retter.

Vi lagde ud med nogle ris-chips (almindelige og strimlet) med en tilhørende tomatdressing. En dejlig let og lækker start. En sjov konsistens på tomatdressingen, men den smagte lækkert.

IMG_6449

Den første rigtige ret var “Miso-suppe med tang og laks”. Jeg er personligt ikke den store fan af miso-suppe og selvom vi ikke spiste op, var tjeneren helt ok med, at det er lidt en smagssans om det er noget man kan lide.

IMG_6451

De næste retter var små dele-retter som fyldte bordet og man kunne fingerspise. Her fandt vi blandt andet fiskekager stegt med limeblade og tilhørende agurkerelish. Jeg synes sådan set at smagen var fin, men de var desværre ret seje. Agurkerelishen var heller ikke lige mig. Men så kunne jeg snuppe en af deres forårsruller med gris og tilhørende sød chili-sauce. Her var det virkelig ærgerligt at der kun var én til hver. De var altså rigtig gode!

IMG_6452

IMG_6453
 De næste retter må jeg desværre også indrømme heller ikke lige var vores favoritter, men jeg nævner dem selvfølgelig alligevel. Pomelo salat med mynte og grillede rejer. Grape og rejer som er seje. Det blev altså kun til en enkelt. Og den sidste ret som blev præsenteret som Thai-omelet og forårsløg. Beklager, men jeg kan ikke se hvad der gør den thai? For mig en ganske almindelig kedelig omelet med forårsløg.

IMG_6454
IMG_6456

Hovedretten var dog værd at vente på! 🙂 Jasmin-ris ad libitum og den skønneste rød kokos karry med kylling, svampe og grøntsager. Super lækkert og jeg har faktisk været tilbage siden (til deres takeaway) blot for denne ret og deres forårsrulle 🙂

Den anden hovedret oksekød stegt med grønt og østersauce. Også super lækkert, men svært at styre sig når man kaster ned i skålen med favoritten lige beskrevet. MEN også rigtig lækkert.

IMG_6457

IMG_6458

7 retter senere sad vi enormt mætte. Umiddelbart vil jeg anbefale andre at bestille a la carte og ikke menuen. Det vil jeg i hvert fald gøre næste gang. Der var for mange ting jeg ikke var helt vild med til at det kan betale sig, MEN det var stadig en god oplevelse. Jeg tror at hvis jeg næste gang spiser a la carte, kan de hurtigt stige i graderne, men jeg bliver nødt til at tage udgangspunkt i menuen, hvor jeg føler lidt de blot har valgt de gængse ting. Ikke noget nyt under solen her. Men der er udsigter til forbedring i karakteren ved næste besøg 🙂 Man bliver jo klogere hver dag.

Chai Wong – 5 stjerner

Chai Wong
Thorvaldsensvej 2
1871 Frederiksberg

icon-car.pngKML-LogoFullscreen-LogoGeoJSON-LogoGeoRSS-Logo
Chai Wong

indlæser kort - vent venligst...

Chai Wong 55.680426, 12.548290 Chai Wong

Skriv et svar