Condesa

Turen går til Mexico! Og ikke det der “danske” mexico med tørre tacoskaller og pita-lignede-fyld. Nej nej nej. Jeg elsker de nye tendenser der rammer København i disse tider. Og en af de tendenser hedder tacos. Små bløde majspandekager i ministørrelse med lækkert spicy kød og fyld. Bare liiiiige til et par mundfulde. Det er lææææææækkert.

Dog er tendensen primært i foodtrucks i øjeblikket og det begynder altså at blive lidt for koldt til at sidde ude og spise aftensmad. Men heldigvis findes der et par enkelte steder som også laver magi indenfor. En af disse steder er Condesa som ligger nede ved Gl. Strand. Lige på hjørnet og jeg har faktisk besøgt Condesa flere gange tidligere, men det var fredag til lækre drinks.

Stemningen i restauranten er dog meget som jeg husker det om fredagen. Dog er musikken en anelse mere dæmpet, men stadig lidt for højt i forhold til restaurant-niveau. Men må altså indrømme at det heller ikke hjalp at det var lidt for rock’et til min smag. Men hele stedet er jo også meget råt, så måske det bare er mig?

IMG_7109

Men nu til maden. Det bedste. Condesa byder på 6 tacos for 180 kr. Det er en rigtig fin pris. Så kan man vælge tre forskellige, men heldigvis var min veninde frisk på en deler. Så vi kunne nå at smage dem alle og det faldt i rigtig god smag.

IMG_7104

Vi fik tacos med “Oksekød al Pastor”, “Gris”, “Hvidfisk”, “Falaffel og “Misomarineret svinekød med chilimayo og syltede løg”.

Min favorit var helt klart deres special (som sikkert skifter). Chilimayo matchede rigtig godt svinekødet og vi ærgede os at vi kun fik én af denne.

MEN jeg har svært ved at sætte dem i top-5 rækkefølge for de var alle sammen rigtig lækre. Hvidfisken var overraskende god. Jeg havde ikke regnet med at den var friturestegt, men det fungerede virkelig godt. Der var syltede rødløg på alle, men hver af de mange tacos havde hver deres smag.

Hvis jeg skal komme med et enkelt kritikpunkt – og dette gælder ikke kun for Condesa – men kødet generelt virker altid en smule som de meget dårlige udskæringer. Lidt sejt. Det er lidt ærgerligt. Jeg drømmer lidt om at kødet i fremtiden bliver lavet ligesom sådan noget pulled. Dét ville være top lækkert.

IMG_7106MEN jeg er dog stadig fan! Alt i alt, synes jeg faktisk det er ret svært at give en karakter for jeg synes at servicen og restauranten trækker lidt ned. Men maden hjælper altså karakteren godt op igen. Men der skal også være plads til forbedring, så uden store armbevægelser lander de på en 5’er.

Condesa – 5 stjerner

Condesa
Ved Stranden 18
1061 København K

icon-car.pngKML-LogoFullscreen-LogoGeoJSON-LogoGeoRSS-Logo
Condesa

indlæser kort - vent venligst...

Condesa 55.677758, 12.581004 Condesa

Skriv et svar