Madam Sprunck

En tur nordpå endte med et besøg på Madam Sprunck i Helsingør takket være Early Bird 🙂 Stedet er ikke bare en restaurant, men indeholder også et hotel af samme navn. Det hele er meget charmerende! Da vi kommer ind i restauranten bliver vi dog mødt af et mere café-agtigt look. Vi har bestilt bord via Early Bird, så aftenen vil byde på 237 kr.

Vi bliver dog ført op i deres restaurantafdeling, som er super hyggelig.

Som en lille overraskelse bliver der serveret en amuse bouche bestående røget and med salsa. En smule tørt, men ellers rigtig lækkert. En sjov kombination.

IMG_7213

Forretten herefter bestod af “Stegt duebryst og confiteret lår med sweet potato puré”. Det var en skøn tilberedt due (også selvom jeg var den heldige vinder af at finde et hagl, men det er jo risikoen ved at spise vildt). Det var flot præsenteret og jeg var positiv overrasket over puréen. Den smagte super lækkert og det passede fint sammen.

IMG_7217

Hovedretten var noget overvældende. “Grillet lammeculotte med grov ratatouille og blåbær Beurre Blanc”. Lammet var super lækkert. Rigtig godt tilberedt selvom den godt kunne trænge til lidt mere hvidløg, salt og peber. Kartoflerne var lidt kedelige i forhold til resten af deres menu. Det virkede som en hurtig nem løsning, men smagte fint. Saucen voksede lidt på mig jo mere jeg spiste, men jeg synes ærlig talt at den var for frisk og sød til retten. Men ellers et fint forsøg.

IMG_7218

Desserten var nok det bedste! Selvom der kun stod “Chokolademousse” var den meget mere end dette. Der var både chokoladeis og chokolademousse. Pyntet med hvad jeg tror er pistace og frysetørret hindbær? Jeg fornemmede også der var blandet noget mokka eller karamel i moussen. Det var i hvert fald enormt lækkert.

IMG_7219

Det var en rigtig fin aften på Madam Sprunk, der desuden virkelig forstår at fylde vin i glassene. Man får meget for sine penge og stedet er rigtig hyggeligt. Det samme gælder servicen. Er man i Helsingør, kan det sagtens anbefales at tage et smut her forbi.

Madam Sprunck – 5 (store) stjerner

Madam Sprunck
Bramstræde 5
3000 Helsingør

icon-car.pngKML-LogoFullscreen-LogoQR-code-logoGeoJSON-LogoGeoRSS-LogoWikitude-Logo
Madam Sprunck

indlæser kort - vent venligst...

Madam Sprunck 56.034062, 12.612954 Madam Sprunck

En tanke om “Madam Sprunck

  1. Madam Sprunck is much more than a meeting place. It’s a restaurant, it’s a hotel, it’s a nightclub, but above all it’s a place where you can hold a meeting in a truly non-traditional setting.

Skriv et svar