KOA Bar & Grill

Tidligere på året åbnede KOA Bar & Grill som jeg havde forstået var sammenlignelig med PS Bar & Grill i form af at det både er en restaurant og bar. Stedet ligger lige bag Helligåndskirken midt i centrum hvilket jo er den perfekte lokation for en god fest 🙂

Jeg havde fundet et tilbud via EarlyBird på tre lækre retter for lige over 300 kr og i form af at jeg skulle ud med min veninde var et festligt sted lige i øjet.

Da vi ankommer til KOA er der dog ikke så mange mennesker, men det er også stadig tidligt på aftenen. Umiddelbart synes jeg stedet virker lidt koldt. Det var ikke helt den stemning jeg havde forventet (og derudover var der faktisk også koldt i restauranten).

Nå, nu til maden 🙂 Forretten bestod af “Cremet hummerbisque med fennikel og lynstegte kongerejer”.  En fin anretning og selvom jeg ikke er så vild med rejer, smagte det dejligt. Cremet og fin.

IMG_7327

Hovedretten bestod af en “Ribeye på 250 gram og valgfrit tilbehør” – som så desværre ikke rigtig var så valgfrit alligevel. Bøffen smagte dejligt. Ikke den store wow-oplevelse, men en fin bøf til prisen.

IMG_7331

Som tilbehør fik vi heldigvis en af mine favoritter, nemlig kartoffelmos 🙂 Og med dét kan man aldrig gå fejl i byen med mig! Mums!
IMG_7328

Den anden sideorder var en lille skål med “Sauté af spinat med vesterhavsost”. Super lækkert og med et råt twist af osten.IMG_7330Desserten! Uh hvad skal jeg sige?! Desserten var toppen af hele aftenen! Desserten var “Karamelliserede æbler, nougatis, crumble med et hint af røget salt”. ALT var godt. De karamelliserede æbler – MUMS! Nougat-isen MUMS! Crumble, MUMS!

Fantastisk dessert!
IMG_7332

Alt i alt en fin oplevelse på KOA, men der skal mere til før jeg anbefaler den til alle. Måske det er fordi den ny og bare lige skal have spredt nyheden. Jeg ved det ikke, men forhåbenligt kan de kravle højere op ved næste besøg.

KOA Bar & Grill – 5 stjerner

KOA Bar & Grill
Valkendorfsgade 22
1152 København K

icon-car.pngKML-LogoFullscreen-LogoGeoJSON-LogoGeoRSS-Logo
KOA Bar & Grill

indlæser kort - vent venligst...

KOA Bar & Grill 55.679416, 12.576254 KOA Bar & Grill

Skriv et svar