PS Bar & Grill

23. marts 2016

En regnfuld forårsdag tog jeg kæresten med på PS Bar and Grill til lidt frokost. Jeg har tidligere besøgt PS, men primært i forbindelse med starten på en god bytur. Dette gør dog ingen forskel. Der er masser af mennesker og maden er samme kvalitet som om aftenen.

Jeg fik laks stegt med soya, lime og honning og selvfølgelig min yndling som sideorder. En cæsarsalat. Laksen var sprød og saftig og saucen var enormt skøn. Det salte fra soyaen, det søde fra honningen og det syrlige fra lime. En rigtig god kombination jeg klart vil prøve derhjemme også. Salaten var også rigtig god (som den plejer). En rigtig god frokost hos PS.

IMG_7471
IMG_7472

15. november 2015

PS er en rigtig god blanding mellem en restaurant og et gå-i-byen sted. Begge dele forenes og man kan sagtens kigge forbi til et glas vin eller en middag.

Jeg kiggede forbi med min veninde til en drink og lidt snacks. Det gode ved PS er at deres mad-udvalg er rigtig fint. Jeg må indrømme at jeg altid har haft det lidt sjovt med PS, for jeg har tidligere hørt at maden “bare” er ok og servicen er ringe. Jeg har været der 2 gange før og der var servicen helt i top. Det må jeg også sige at den var denne gang. Personalet er ualmindeligt opmærksomme, snakker med deres gæster, joker lidt og har hver gang sørget for en helt igennem god oplevelse.

Vi blev placeret i baren og bestilte lidt snacks. Den første bestod af “Krabbeforårsruller med fennikel og edamamebønner”. Tilhørende med en soya med korriander. SUPER lækkert. Eneste kritikpunkt er, at der var tre stk. Det gør det altså lidt svært at dele i to. Men det smagte super skønt.
IMG_7278

Den næste snack bød på “Stegt chorizo med tomatsalsa”. Spicy og igen rigtig lækkert.

IMG_7279

Den næste snack var deres “Oksetatar med estragon, løgringe og karse”. Igen – jeg har ikke en finger at sætte på det. Super gode par mundfulde!IMG_7280

Udover dette fik vi også en snack med kammuslinger i en blanding af chorizo, tomat og karse. Billedet må I have til gode, men der er intet “bare ok” over PS Bar & Grill. Hver mundfuld var lækker og det samme var det tilhørende brød. Top klasse!

Jeg kommer igen!


5. marts 2015

Fredag bød på drinks og hygge med en veninde og eftersom vi begge havde hørt om PS Bar & Grill besluttede vi os for at prøve det.

Jeg må indrømme at mine forventninger var ret lave, da jeg havde hørt maden var “ok”, men betjeningen skulle være rigtig ubehøvlet. Umiddelbart ikke det bedste ry at starte ud på.

Vi havde ikke reserveret bord, så vi var godt klar over at maden muligvis ikke kunne indtages her, men da vi kom omkring klokken fem blev vi modtaget af en engelsk gut som sagde at vi kunne sætte os ved et bord indtil kvart over seks. Det var fint så vi slog os bare ned for lidt vin og drinks.

IMG_5913

Den næste tjener der dog mødte os bragte alle rygterne til skam (måske han var ny? 🙂 ) Han var enormt frisk og serviceminded. Vi blev overrasket og næsten opløftet hver gang han kiggede forbi bordet enten med drinks eller for at høre om alt var som det skulle være.

Han spørger på et tidspunkt om vi skal have noget at spise og da vi fortæller ham om den oprindelig besked vi modtog smutter han ud for at checke det. Han kommer tilbage med glædelige nyheder hvilket betyder at vi går om bord i deres menukort 🙂

Jeg valgte at bestille “Perlehønebryst med krydderurtefars” og en cæsar-salat som tilbehør.

Det hele var overraskende lækkert. Kyllingen var blød og mør og salaten lækker. En cæsar lige efter mit hovede. Kun én kritik. Der var for lidt! Specielt af tilbehøret. Men lækkert var det.

 IMG_5914
IMG_5915

Til dessert bestilte jeg deres æblekompot med makron og creme. Den kom hurtigt og jeg tror at den var lavet på forhånd, MEN det gjorde den ikke mindre lækker. Den var godt kombineret med sødme og syre og sprødhed. Og så kom den i et charmerende lille glas – old style.

IMG_5916

Alt i alt – en meget positiv overraskelse at besøge PS Bar & Grill og det er bestemt ikke sidste besøg. Jeg tæller bare dagene til næste gang jeg får mulighed for at besøge dem. Det er perfekt til både drinks og mad. Rigtig god kombi!

 


PS Bar & Grill – 7 stjerner

PS Bar & Grill
Pilestræde 12A
1112 København K

icon-car.pngKML-LogoFullscreen-LogoGeoJSON-LogoGeoRSS-Logo
PS Bar & Grill

indlæser kort - vent venligst...

PS Bar & Grill 55.680077, 12.581327 PS Bar & Grill

Skriv et svar