Oliver’s Restaurant Moselchild – Ürzig

På vej hjem fra sommerferie besluttede vi os at ligge vejen forbi Ürzig i Tyskland som er kendt for skøn Riesling-vin. Det er en by langs Moselfloden med vinmarker til alle sider og jeg vil starte med et billede fra vores terasse. I stuen ligger restauranten, så det er stort set samme udsigt.

img_8802

Med udsigt til floden og vinmarkerne indfandt vi os på hotellet og tænkte, at da sommerferien sang på sidste vers ville vi egentlig bare slappe af og ikke lave så meget. (Vi havde lige gået Paris tyndt). Til vores positive overraskelse fandt vi dog ud af, at restauranten på hotellet var indehaver af en Bib gourmand, så det gjorde det hele meget nemt.

Til vores Riesling fik vi hurtigt serveret lidt brød og dertilhørende almindeligt saltet smør, urtesmør og lidt nødder. Brødet smagte som det ser ud, men jeg kunne godt have nøjes med urtesmøret. Den var skøn.

img_8836

Til hovedret delte vi to forskellige retter. Den ene var vildt med kartoffelmos og “gemüse”. Det var højsæson for kantareller så de var også flittig brugt. Jeg må indrømme at tysk mad for det første ikke ser kønt ud og heller ikke lige er mig. Det smagte super fint, men der var rigtig meget mad og det var meget tungt.img_8838

Den anden hovedret var ørred fra moselfloden med rejer, risotto og den obligatoriske “gemüse”. Denne ret var utrolig salt. Det var ellers en fin fisk og godt tilberedt, men alt for meget salt desværre.img_8839

Til dessert fik vi “Olivers dessert-variation”. Lidt ligesom konceptet fra Frankrig med små tapas-desserter. Noget citron-fromage, is lavet på basilikum, creme brulee, vanilieis, frugtgelé og brownie. 
img_8841

Hotellet og stedet er super skønt og perfekt hvis man skal slappe af og vil undersøge alle de små vinproducenter i byen. Maden var sådan midt imellem. Jeg var desværre ikke solgt. Det var lidt for tysk og bombastisk til mig, men jeg blev mæt?!

Oliver’s Restaurant Moselchild – 4 stjerner

Oliver’s Restaurant Moselchild
Hüwel 12-14
54539 Ürzig
Tyskland

icon-car.pngKML-LogoFullscreen-LogoGeoJSON-LogoGeoRSS-Logo
Oliver's Restaurant Moselchild

indlæser kort - vent venligst...

Oliver\'s Restaurant Moselchild 49.975900, 7.003317 Oliver\'s Restaurant Moselchild

Skriv et svar