Tanti – Budapest

Da jeg til min fødselsdag i februar fik en tur til Budapest i gave, gik jeg straks igang på Michelin-guiden og fandt nogle gode restauranter til os. Desværre mistede Tanti deres Michelinstjerne et par uger senere, men vi beholdt dog vores frokost-reservation. Og jeg kan allerede nu afsløre, at det har jeg ikke fortrudt.

En af de bedste ting ved Budapest er næsten priserne på maden 🙂 Og for en Foodie betyder det jo bare mere mad!

Tanti er moderne på den fede måde og vi blev straks mødt af en sød tjener som sørgede godt for os hele frokosten igennem.

IMG_0927

Vi bestilte deres frokostmenu på 3 retter samt vinmenu. Det var næsten for billigt at lade være, men den samlede pris får I senere 🙂 Først, forretten. Kammusling, fennikel og mango. Den ene kammusling var stegt og den anden røget. Fennikel passede rigtig godt til med sin skarpe smag som bagefter blev mødt af den søde mango. Fantastisk ret.

IMG_0930

Til hovedret fik vi ungarsk gråkvæg med græskar, brød og røde gulerødder. Kødet var meget mørt og der var masser af smagsbomber. Det søde græskar passede rigtig godt til det fløjlsbløde kød. Rigtig god ret.
IMG_0934

Til dessert fik vi serveret en favorit på frisk måde. Creme Brulée med rabarber og valnød. Som små bidder af himlen. Super lækkert.IMG_0938

Sammen med regningen fik vi et par petit fours at slutte af med. Og efter 4 glas vin hver og tre lækre retter var vi også ved at være klar til at tage afsted igen.IMG_0952

Dagen før vores besøg på Tanti, var vi på Borkonyha Winekitchen som stadig er beriget med en Michelinstjerne. Sammenlignet med denne frokost forstår jeg ikke hvordan Tanti har mistet deres stjerne. Jeg vil meget hellere spise på Tanti end Borkonyha. Det var en fremragende frokost med et fokus på gode smage og med en samlet pris på ca. 600 kr. for tre retter og fire glas vin for TO personer, er det lige til at kunne klare 🙂

Tanti har stadig en stjerne hos mig!

Tanti – 8 stjerner

Tanti
Apor vilmos tér 11-12
H-1124 Budapest
Ungarn

icon-car.pngKML-LogoFullscreen-LogoGeoJSON-LogoGeoRSS-Logo
Tanti

indlæser kort - vent venligst...

Tanti 47.491052, 19.011966 Tanti

Skriv et svar