Strandmøllekroen

Igår blev jeg inviteret ud af min søde mand som havde fundet et sted i Nordsjælland via Early Bird. Vi kender ikke så meget til stederne heroppe endnu, men det er jeg sikker på at vi nok skal komme efter.

Stedet er en gammel kro med udsigt ud over øresund. Det er helt vildt charmerende og jeg tror billederne taler for sig selv.

Der er varmt og dejligt når man kommer ind så vi starter med en lille drink. Til forret får vi serveret “Kartoffel-porre suppe med efterårsgrønt”. Der er super mange gode smage og crunch og suppen er rigtig blød og lækker. Det er nogle gode elementer, dog synes jeg at propertionerne er en smule forkerte. Der er alt for meget grønt i forhold til suppe, hvilket er lidt ærgeligt da det er suppen som er stjernen.

Til hovedret får vi “Brasieret kalv med selleripuré og syltede kantareller”. Kødet er meget mørt og de syltede kantereller giver både en sødme og en syrlighed til retten som spiller godt overens med selleripuréen. Det hele er meget lækkert. Igen synes jeg at det er nogle lækre smage og sammensætninger, men propertionerne er lidt off. Den sauce de har puttet på, komplimenterer retten så godt. Den karamelliserer kødet og binder alle elementerne sammen, men den bliver overskygget meget af kantarellerne og selleripuréen. Derudover, efter min mening, er der alt for meget timian-pynt. Jeg så flere gæster prøve at suge det ind som spaghetti fordi der var så meget. Så enten skær det fra eller kraftigt ned 🙂 Ellers en super lækker ret, men som bare lige skulle have lidt ændringer til mængderne.

Til dessert bliver der serveret “Pære med solbær og karamel”. Jeg er lidt usikker på om sorbeten også var af solbær, da jeg ikke lige fik hørt ordenligt efter. Men endnu engang. Nogle lækre elementer. Pæren giver både sødme og syre. Den kolde sorbet gør faktisk det samme og i bunden ligger der noget chokoladecrunch med guld. En virkelig skøn ret, men jeg må desværre nævne det med propertionerne igen. Karamellen gør så mange lækre ting for denne ret, men igen synes jeg desværre der var lige lidt nok af den og lidt for meget af det andet. Og endnu engang kan jeg kun nævne at, selvfølgelig ser det rigtig fint ud med pynt, men det bliver simpelthen for meget når det ikke spiller den store rolle i smagen. Skær væk eller skær ned.

Rent umiddelbart synes jeg det var en rigtig skøn oplevelse på Strandmøllekroen og jeg kunne uden tvivl sagtens tage derhen igen. De har nogle rigtig lækre smagskombinationer og virker til at kæle for ingredienserne og udtrykket. Jeg håber dog de får styr på propertionerne da det ville give det et ekstra point på kontoen.

Strandmøllekroen – 7 stjerner

Strandmøllekroen
Strandvejen 808
2930 Klampenborg

icon-car.pngKML-LogoFullscreen-LogoGeoJSON-LogoGeoRSS-Logo
Strandmøllekroen

indlæser kort - vent venligst...

Strandmøllekroen 55.776300, 12.590900 Strandmøllekroen

Skriv et svar