Mondän

For ca tre måneder siden åbnede Mondän som byder på en tur i det nordiske køkken. Jeg ved ikke om man vinder noget ved at gætte temaet, men det var ret tydeligt at specielt én ting gik igen.

Stedet er afslappet. På den der, i ved nok, nordiske morderne måde.

Vi havde bestilt bord via EarlyBird så menuen var bestemt på forhånd. 4 retter for 283 kr. per mand. Så første ret bød på en suppe med stegte jordskokker, blæksprutte og purløg. Selvom det er lidt en spoiler-alert, var dette klart den bedste ret på aftenen. Fantastisk smagende suppe og blæksprutten som der så nemt bliver sejt, var perfekt tilberedt. Konsistensen var meget a la pasta og purløgsolien gav et ekstra kick sammen med de helt sprøde jordskokker. Virkelig god ret.

Næste ret havde de eksperimenteret med tatar med gulerod, røg og peberrod. Jeg er kæmpe fan af tatar og glæder mig altid til at se de forskellige variationer. Jeg elsker når kødet ikke har været gennem en kødhakker, men er skåret mere fint. Dertil var en gulerodspuré, confiteret gulerod og en túile af gulerod med peberrod på toppen. Tingene hver for sig smagte lækkert, men jeg må desværre indrømme at jeg ikke synes det passede sammen til en tatar. Og i så fald kunne den godt have trængt til lidt salt. Tuilen var heller ikke super sprød hvilket ødelagde lidt smagssanserne. Mere power, så er vi der.

Hovedretten bestod af oksekød med blomkål, marv og løvstikke. Bøffen var super stegt. Blomkålen havde lige fået et minut for meget, men var god sprød. Puréen smagte lækkert og kunne sagtens have fungeret som sauce til kødet. For “olien” eller saucen, eller hvad man kalder det, som var lavet på hønsefond, var meget kraftig og jeg synes desværre ikke den passede til retten. Keep it simple.

Så nåede vi til desserten. 4. og sidste ret. Hømælk, havesyre, kærnemælk og råsyltede rabarber. For at starte med de gode ting, så var isen helt fantastisk. Virkelig god. Cremet, men samtidig frisk. De råsyltede rabarber gav et godt modspil, men det var som om, at der manglede noget for at kunne matche dem. Olien var for meget – men det selvfølgelig bare min mening.

I alt vil jeg sige, at det var en middel oplevelse i forhold til maden. Betjeningen var dog helt forrygende. Meget opmærksom og sød til at fortælle om maden og vinen. Det er også fint at spørge til hvad man synes om maden, men hold lidt igen. Jeg er sikker på, at hvis gæsterne synes det er helt fantastisk holder de sig ikke tilbage med at sige det (som jeg gjorde ved den første ret). Men det kan godt blive for meget at blive spurgt ved hver ret.

Men som jeg startede med at sige, gad vide om man vinder noget hvis man gætter temaet? For som I nok kan se, var det “olien” som gik igen og igen. Det er meget nordisk og selvfølgelig også lækkert, meeeeen…. Det er noget som godt kan skille folk lidt.

Nå, men alt i alt en fin oplevelse. Men jeg mangler altså noget mere for at lave et genbesøg. Men fin mad og god pris.

Restaurant Mondän – 6 stjerner

Restaurant Mondän
Godthåbsvej 26
2000 Frederiksberg C

icon-car.pngKML-LogoFullscreen-LogoQR-code-logoGeoJSON-LogoGeoRSS-LogoWikitude-Logo
Mondän

indlæser kort - vent venligst...

Mondän 55.694100, 12.511000 Restaurant Mondän

Skriv et svar