Restaurant Wohlert

I forbindelse med et ophold på Schæffergården i Gentofte fik vi æren af at besøge deres restaurant til en tre-retters menu. Det var lige op til jul og derfor ikke så mange besøgende. Stilen i restauranten var rigtig fin. Jeg var rigtig vild med de mange pærer i loftet.

Vi blev budt velkommen og fandt et sted at sidde. Tjenerne i restauranten virkede meget unge og efter vi var blevet tilbudt vin-menu måtte jeg selv spørge hvad menuen stod på.

Til at starte med fik vi en lille lækker snack bestående af råmarineret laks på en urtecreme. En lækker lille mundfuld.

IMG_5404

Forretten bestod af kammuslinger med smørsauce, syltede rødløg. Der hørte dog også tynde skiver rødbeder til retten, men da jeg ikke bryder mig om dette, bad jeg om ikke at få det serveret. Deeeeet gjorde jeg så alligevel. Jeg kunne heldigvis pille dem pænt af…

Kammuslingen var godt tilberedt og alt i alt en fin forret.

IMG_5405

Til hovedretten synes jeg det blev en anelse mærkeligt. Ikke maden, men serveringen dog. Hovedretten blev først serveret af en tjener hvorefter en kok kom og hældte sauce over retten. Et ældre ægtepar fik serveret rette samtidig med os, men kokken startede så med at hælde sauce på deres, kom ned og hældte sauce på vores, gik så op til parret for at præsentere retten for dem og bagefter for os??! Jeg fandt aldrig ud af hvorfor han ikke blot kunne tage et bord af gangen. Da han hældte sauce over vores ret nævnte han da også lige “At det var sådan man gjorde på de fine restauranter”…. Hmmm….

Det viser sig desuden, at mit bestik har ligget forkert og jeg derfor har brugt hovedret’s bestikket til forretten. Derfor spørger jeg kokken om jeg evt. kunne få noget nyt bestik. Han vælger så at råbe gennem hele restauranten på en tjener. Venter til han står ved siden af mig, peger ned og beder ham hente nyt bestik til mig.

Da tjeneren så ligger det nye bestik pointerer han derefter lige overfor mig at man starter med bestikket udefra?!

Her begyndte jeg sku’ at stå af. Pænt uprofessionelt fra alle vinkler.

Nå, men anyways. Hovedretten var fin. Et stykke oksemørbrad med løg i forskellige tilberedninger, svampe samt en rødvins-sauce.

Kødet var lækkert og mørt. Det var også fint med de forskellige slags løg, dog kunne jeg ikke se charmen eller meningen i de friture-stegte løg. Det trak retten lidt ned. Men ellers lækkert.

IMG_5406

Desserten var inspireret af ris a la mande. Og tjahh… umiddelbart ikke min favorit. Ris-is med en masse ?klumper? af bær under og hakkede mandler. Jeg spiste lidt af isen og mandlerne, men resten var vist mere et fancy forsøg på at være noget, som de egentlig ikke kan bære fuldt ud.

IMG_5409

Alt i alt, en lidt blandet oplevelse på Wohlert. Jeg tror de prøver at være en “fin” restaurant, dog kommer de desværre ikke i mål.

Restaurant Wohlert – 4 stjerner

Restaurant Wohlert,
Schæffergården
Jægersborg Alle 166
2820 Gentofte

icon-car.pngKML-LogoFullscreen-LogoGeoJSON-LogoGeoRSS-Logo
Restaurant Wohlert

indlæser kort - vent venligst...

Restaurant Wohlert 55.763739, 12.534714 Restaurant Wohlert

Skriv et svar