Formel B

Det er februar, det er min fødselsdag, og det skal fejres 🙂

For lidt tid siden så jeg, at AOK havde startet et nyt “tilbudssite” – nemlig AOKpremium.dk. Som en af de første spottede jeg straks tilbuddet til Formel B. For 395 kr. kunne jeg fejre fødselsdagen med fire retter på en dansk michelin-restaurant med 1 stjerne. JO TAK 🙂

Både min kæreste og jeg havde glædet os rigtig meget. Jeg har tidligere besøgt Uformel (desværre forsvandt anmeldelsen i overførelsen fra den gamle til den nye blog 🙁 ) og det var meget stor velsmag. Så jeg var sikker på, at i forhold til sidste uges besøg på michelin i Madrid, ville denne oplevelse været med mere velsmag end “specielt”.

Vi ankommer til den hyggelige restaurant på Vesterbrogade og dårligt før vi er oppe ad trappen, bliver døren holdt for os.

IMG_5832

IMG_5831

Vi bliver sat til bords og får introduceret menuen som er bestilt via AOK. Tjeneren spørger os om der er noget vi ikke kan tåle eller ikke kan lide. Jeg har kun få gange prøvet rødbeder, men det ér simpelthen ikke mig. Da jeg nævner det, siger hun at det var godt jeg sagde det, for det var en af elementerne i hovedretten, men det skulle vi nok finde ud af.

Vi får serveret et glas champagne og straks bliver vi fodret med et par snacks.

Snack nr. 1 – Jordskok, vagtelæg og Karl Johan-creme.

Snack nr. 2 – Sprød gris, stenbidderrogn og peberrod.

Snack nr. 3 – Kammusling, selleri og trøffel.

Jeg kunne sagtens have spist 20 mere af disse snacks. Sikke en masse velsmag i én enkelt mundfuld. Man sad og prøvede at dele det over fordi det smagte så skønt. Alle delene havde fantastiske smagsnuancer på hver sin måde. SÅ lækkert!!!!

IMG_5829

Den første ret bestod af “Råmarineret vesterhavstorsk med blød selleri, saltede hasselnødder og brøndkarse”. Til at starte på ser den charmerende og indbydende ud. Det frosne creme fraiche var som sne der smeltede sammen med torsken i munden. Sellerien gav retten lidt kant. En enkel, men velsmagende ret.

IMG_5833

Næste ret bød på “Oksetatar med østersemulsion, syltede asier og sprøde kartoffelflager”. Igen var jeg solgt. De tynde sprøde “kartoffelchips” på toppen og tataren rørt med bløde emulsion. Det var skønt. Vi måtte virkelig tage os selv i, ikke at spise for hurtigt, men nyde hver enkelt bid.

IMG_5837

IMG_5836

Hovedretten på min side af bordet stod på overraskende “Oksehøjreb med dehydrerede tomater, auberginepuré, sorte oliven og grillet padron”. Den originale ret var med lam og de allerede omtalte rødbeder. Men på Formel B går man så højt op i smagen at man ikke bare fjerner et element. Man laver en anden ret. Og selvom min kæreste var vild med sin lam, var jeg helt vild med min. En lille ting som de små tomater, må nok være de bedste tomater nogensinde. Dehydreret og karameliseret. Det møreste kød og lidt spicy kant fra den grillede padron. Intet andet en fantastisk.

IMG_5839

Sidste ret og desserten “Passionsfrugt-parfait med citronmousse, lime og crumble med kokos”. En meget indbydende ret. Den ser smuk ud med sine lyse elementer og smagen var endnu bedre. Det var en meget fin balance i det sure, uden at det blev for surt. Den sprøde crumble og lidt kokos som gav en skøn sødme.

IMG_5856

Vi sluttede af med en kop kaffe og fik dertil serveret lidt petit fours – Cannelés og chokolade med salt-karamel.

IMG_5857

Der er absolut ingen tvivl om, at de på Formel B går op i velsmag! Stor velsmag! Jeg er helt solgt. Der er simpelthen ikke så meget at sige andet end, at jeg normalt ikke synes jeg deler så meget ud af de høje stjerner. Men denne gang er jeg overhovedet ikke i tvivl. Jeg håber virkelig ikke, at det er sidste gang jeg har besøgt Formel B.

Smuk og velsmagende mad, opmærksom og serviceminded tjenere, hyggelige omgivelser, afslappet indretning og prismæssigt var det, dét hele værd. Også selvom man skulle betale fuld pris (men det hjalp selvfølgelig lidt med AOKPremium). 1 michelin-stjerne er slet ikke nok.

Formel B – 10 stjerner!

Formel B
Vesterbrogade 182
1800 Frederiksberg C

icon-car.pngKML-LogoFullscreen-LogoGeoJSON-LogoGeoRSS-Logo
Formel B

indlæser kort - vent venligst...

Formel B 55.670671, 12.535807 Formel B

En tanke om “Formel B

  1. Spiste der for ca. 10 år siden. Havde vundet et gavekort på 1000,- på min arbejdsplads, og det kunne lige dække 2 menuer. Så måtte vi selv spæde de 2 x 400,- til vinmenuer.

    Men alle pengene værd. Meget enig i din anmeldelse. Og rart at se at de holder fast i den høje kvalitet.

Skriv et svar