Restaurant Et

Turen gik til Århus og her endte vi på Restaurant Et som ligger ved åen og gør sig mest i det franske køkken. Stedet er hyggeligt på den enkelte måde med citater og opskrifter skrevet på væggen.

IMG_6159
IMG_6155

Efter bestilling af lidt vin fik vi serveret en snack bestående af lidt saltede mandler, kartoffelchips og karl johan mayo. Mayoen var skøn og cremet og tallerkenen var hurtig ryddet.

IMG_6149

Til forret havde jeg bestilt “Lapin et Maché – Rilette af franske kaniner med grillet brød, ”maché” og sherry­vinaigrette”. En lidt sjov måde at servere retten på, da det ikke var helt nemt at få riletten op ad gryden. Skyen på toppen var ikke det bedste twist, men ellers en fin ret. Lidt under-saltet. Sennepsdressingen til salaten var super god.

IMG_6150
IMG_6151

Lidt brød hørte også til menuen serveret med mørkt og lyst brød, smør og estragon-aïoli.IMG_6152Til hovedret havde jeg valgt det som restauranten skriver er “Michel Michauds rørte oksetatar med salat – En hyldest til en af Dansk Gastronomies største ikoner”. Jeg er virkelig ked af at sige dette, men jeg blev simpelthen så skuffet. Udseendes-mæssigt ligner det en ret til børn. Den er kæmpestor og er arrangeret som en sol på tallerkenen. Da retten blev serveret for mig tog det næsten pusten fra mig. Den er ualmindelig uoverskuelig og jeg fik heller ikke spist meget af den. Tataren smagte egentlig ok, men der var en for stor mængde kapers i for min smag. Det hjalp dog heller ikke, at da den unge tjener, kom for at tage vores retter af bordet. Han var åbenlyst skuffet over at vi ikke havde spist op og gav bestemt også udtryk for dette. Det var faktisk lidt ubehageligt at vi skulle forsvare hvorfor vi ikke havde spist op.

IMG_6156

Da vi endelig blev klar til desserten fik vi en lækker “Klassisk Creme Brulée – Med polynesisk vanille”. Det er svært at gå galt i byen med denne og den var også super lækker. En god afslutning.

Efter mit besøg på Restaurant Et sidder jeg lidt tilbage med blandede følelser. Jeg synes retterne er meget store og uoverskuelige. Betjeningen var på sin vis fin, bortset fra den unge tjener som tog hovedretten ud.

Restaurant Et – 5 stjerner

Restaurant Et
Åboulevarden 7
8000 Århus C

icon-car.pngKML-LogoFullscreen-LogoGeoJSON-LogoGeoRSS-Logo
Restaurant Et

indlæser kort - vent venligst...

Restaurant Et 56.153973, 10.211608 Restaurant Et

Skriv et svar