Om mig

Mit navn er Christina og som I nok allerede har fundet ud af, har jeg en stor passion for mad. Idéen til bloggen fik jeg af nogle kollegaer (nok fordi jeg altid snakker om mad) og tit går ud og spiser. Da jeg alligevel altid har anmeldt restauranterne på fx. trustpilot, tænkte jeg, hvorfor så ikke bare oprette min egen side?! 🙂

En anden årsag til at bloggen er blevet en realitet, er en slags afledning. I oktober 2013 fik min mor konstateret kræft. Sygdommen var uhelbredelig og kunne ikke opereres. Selvom der er desværre utroligt mange mennesker der bliver ramt af sygdommen, forventer man aldrig at det sker for ens kære. Det er slet ikke noget man kan forberede sig på og det har derfor også været en hård tid for både min familie og jeg. Den 26. Januar 2014 sov min mor stille ind. Noget som kom som et kæmpe chok for os alle

Min mor har altid været en meget speciel person og haft stor betydning i mange folks liv. Hun er livsglad og tænker altid på andre før sig selv. Hun elsker jokes og pranks. 

Jeg savner hendes sms’er, at tage en kop kaffe med hende i ny og næ og hendes smil. Jeg savner hendes ufattelige platte jokes og hendes livsglæde. Det er slet ikke til at forstå at hun for blot halvanden måned siden dansede om juletræet med os.

Mor, jeg elsker dig og savner dig. Du har lært mig alt og din livsglæde har smittet af på os alle. Du lever videre i ånden og i vores hjerter. Jeg vil altid se tilbage på dette billede af dig, som virkelig viser hvordan du var. Glad, smilende, skør og dejlig. 

Billedet er fra mors dag 2013. <3

Skriv et svar